Det Sidste Øje

DET SIDSTE ØJE - GYSERHISTORIE PÅ DANSK - BREDEVOORT VAN DEN BERG

I et forblæst kystsamfund begynder havet at skylle levende øjne i land i stedet for druknede lig.

Denne uhyggelige begivenhed sætter en marerittagtig kæde af begivenheder i gang, der slører grænsen mellem drøm og virkelighed for altid. Historien følger fyrvogteren Frik, som finder et skinnende, kobberfarvet øje, der engang tilhørte hans forsvundne kone.

Øjet nægter at forsvinde; det ser, det iagttager, og det trænger ind i sjælen, og nu har det rettet sin opmærksomhed mod Elsa Kriel, en kvinde med et dybt, mørkt bånd til det nådeløse hav.

Snart oplever Elsa uforklarlige erindringer fra en andens drukningsdød, og små, nøgne fodspor fører fra bølgerne og stopper lige foran hendes hoveddør.

En forandring breder sig gennem landsbyens indbyggere, mand for mand, kvinde for kvinde; deres øjne får en uhyggelig kobberglans, og de venter i tavshed, men på hvad?

En eksistentiel skrækhistorie, der fusionerer gotisk atmosfære, mareridt og mytologi til en fortælling om besættelse og havets mørke tiltrækning. Forbered dig på en psykologisk gyser.

"Havet spyttede ikke længere lig op. Det spyttede øjne op.

De lå på stranden som våde perler, funklende i tusmørket. Elsa Kriel står med hænderne stukket dybt ned i jakkelommerne. Hendes far, en mand som i halvtreds år havde sejlet på havet, plejede at sige, at oceanet har en hukommelse.

Et skrig skar gennem bruset fra brændingerne. Ikke et skrig af skræk. Et af genkendelse.

Elsa vender sig. Onkel Frik, den gamle fyrvogter, hvis forstand kommer og går som tidevandet, knæler i det fugtige sand. I hans opløftede hænder, som et offer, ligger et øje. Irisen er kobberfarvet, prikket af guld.

"Annette," hvisker han. Hans kone. Forsvandt på havet for fyrre år siden. Hendes lig blev aldrig fundet.

Elsa går nærmere. Øjet i Onkel Friks hænder kigger ikke op på ham. Det kigger på hende. Pupillen, sort og uendelig, snørpes sammen til en nålespids. Elsa mærker, hvordan den fokuserer. På hendes ansigt."